Kategori: Danske julefilm

Selvfølgelig skal der danske julefilm på skærmen op igennem december måned. Men hvilke er der, hvad handler de om, og er de for børn eller voksne eller for hele familien? Kig med i vores beskrivelser herunder, og tjek traileren, så bliver det nemmere at vælge. Tjek også de andre julefilm – de amerikanske, engelske osv. – så hele familien rigtig kan komme i julestemning.

Film – herunder julefilm – er noget vi danskere kan finde ud af at lave. Og der er nogen for enhver smag. Skal de være hylende grinagtige, skal de være romantiske eller skal de være eventyrlige? Vi klarer det hele.

De gode gamle danske julefilm

Danske julefilm har mange år på bagen. Tænk bare på Nøddebo Præstegård. En film, der har været vist igen og igen, et stykke, der har været opført på teatre landet over – både de store teatre og på amatørscenerne rundt om i de danske byer.

Eller hvad med Krummernes Jul – en film, der ikke er så gammel igen, men som alle børn og voksne alligevel kan nikke genkende til.

Fælles for de gode, danske julefilm er alle de populære sange, som alle i familien kan synge – eller i hvert fald nynne – med på.

Humoristiske danske julefilm

De fleste har nok også set – eller hørt om – Julefrokosten. Den hylende morsomme julefilm for voksne. En film der minder om virkelighedens julefrokoster, blot med et ekstra tvist så situationerne er helt ude i ekstremerne og tåkrummende pinlige – i hvert fald så længe du er ædru.

Kender du ikke filmen, kan du læse vores beskrivelse af den og flere, så du kan overveje, om det er en film, du bliver nødt til at se, inden julen er omme.

Indlæser