Når kulden omslutter Danmark, er det tid til at sætte sig ind i stuen og hygge med en god familiefilm. Og god, det er Far til fire i sneen. Er du til hyggelige familiefilm, som bare oser af varme følelser, er dette filmen for dig. Især hvis du drømmer om at få en hvid jul, kan det altid være rart at forestille sig det snedækkede vidunderland, Norge er i filmen.

Godhjertethed belønnes rigeligt

Efter at blive udvalgt som Den Ideelle Trafikant takket være sin naturlige høflighed samt hensyntagen, modtager Far en rejse til Norge som belønning. Til trods for at ugebladet specifikt ledte efter en smilende sporvognskonduktør med en typisk fiskerkone, får han alligevel belønningen og må desuden tage hele sin familie med i stedet. Familien bestående af far og fire børn drager med stor glæde af sted og opnår mange forskellige oplevelser.

En ung pressefotograf følger med for at sende billeder tilbage til avisen. Undervejs bliver han lun på Søs, som har besluttet sig for, at det er slut med mænd. Desværre for familien tjekker naboen fru Sejersen ind på samme hotel, men det kan ikke ødelægge familiens stemning. Ikke engang Fars ufrivillige tur baglæns ned ad skibakken kan ødelægge stemningen, for onkel Anders lystrer Fars råb om hjælp, da han ellers ville blive kvalt under fru Sejersens omsorg.

Der kælkes, stås på ski, kastes med sne og når aftenen nærmer sig, er det tid til en lille dans med behagelige overraskelser, for Søs’ ven fra studiet, Peter, dukker op. Alt i alt en glædelig familiefilm.

En ægte familiefilm til julesæsonen

Far til fire i sneen er den perfekte film til julesæsonen – især hvis man syntes der godt kunne være lidt mere sne. Du vil finde glæde, eventyr og generelt varme følelser i denne rolige film, som mange mennesker gennem tiden har fundet fornøjelse i.

Se traileren til Far til fire i sneen her

Denne artikel er sponseret af danskeakasser.com.