Denne familiefilm er den anden film om Familien Jul. Filmen er perfekt til at øge julestemingen hos hele familien. Familien Jul 2 har alle de klassiske julemotiver i form af nisser, rensdyr og masser af sne, som skaber masser af julemagi i stuen.
Julestemning for hele familien
I denne film kommer nissen Pixy på besøg hos familien Jul allerede den 1. december, hvilket er til stor overraskelse for familien. Sidste år havde Pixy på uheldig vis glemt sin nissehue hos familien Jul, som han skal bruge i år. Grunden til han rejser så langt, er fordi nissehuen gemmer på hans magiske nissekugle.
Alt er godt, indtil Hugo kommer til at ødelægge nissekuglen, så Pixy mister sin julemagi. For at redde julestemningen og nissen, Pixy, må Hugo hurtigst muligt samle den magiske nissekugle igen.
Fyldt med spænding for hele familien
Når nissekuglen bliver ødelagt, mister Pixy sin julemagi. Dette betyder ikke kun, at han ikke længere har magiske kræfter, men desværre også at han begynder at blive gammel.
Derfor har Hugo ikke meget tid, så han finder hjælp fra sine søskende, Alfred og Vega. De rejser sammen til det magiske nisseland for at finde ud af, hvordan de samler nissekuglen igen og redder Pixy. Det er dog ikke helt uden udfordringer at rejse til nissernes land, og igennem hele filmen møder Hugo og hans søskende farlige udfordringer.
Det er især den onde nisse, Evol, og hans nissebande, som gør alt i deres magt for, at Hugo ikke når at samle kuglen. Evols mange magiske tricks gør blandt andet, at Alfred bliver til et rensdyr, og at Vega bliver håbløst forelsket.
Denne familiefilm er perfekt for jer, som ikke kan få nok julehygge. I kan med fordel starte med at se Familien Jul.
Se traileren til Familien Jul 2 – I nissernes land
Denne artikel er sponseret af grillmester.net.