Leder du efter underholdning som alle i hjemmet kan samle sig om, så er The Christmas Chronicles en god filmserie at tage hul på. Nu er Netflix nemlig tilbage med en opfølger på den første film, som blev ganske godt modtaget hos publikum herhjemme.

To år efter begivenhederne i The Christmas Chronicles – part 1, er hovedpersonen Kate nu fyldt 13 år. Denne gang skal familien fejre jul på en ferie i Mexico, med Kate’s mors nye kæreste og hans søn, Jake.

Men Kate er langt fra tilfreds med en jul, der hverken har sne, nisser eller magi – tilmed i selskab med en familie, som hun ærligt talt ikke deler nogen særlig forbindelse til. Derfor stikker hun af hjemmefra, men eventyret bliver langt fra, som hun havde forudset det.

Jake har sneget sig efter Kate, og de to befinder sig snart på en shuttle på vej væk fra resten af familien. Men en ond alf har andre planer for kursen, og de to nye venner ender på nordpolen. Her står Kate’s gamle ven julemanden heldigvis klar til at tage sig af dem.

I Julemandens landsby bliver alle julegaver skabt, pakket og sendt afsted til alle verdens børn. Byen emmer af magi, omsorg og gavmildhed – hvor også nisser og julemandens kone arbejder for at give alle børn den jul, de drømmer om.

Men den onde alf er på spil igen, denne gang med en plan om at stjæle den julestjerne, som beskytter juelmandens landsby og dermed selve julen for alle familier i hele verdenen!

Kate, Jake og deres venner i landsbyen må nu samle al deres mod, kræfter og snilde, for at komme den onde alf til livs og sørge for, at julemagien altid vil bestå.

Alt i alt er the Christmas Chronicles – part 2 en fantastisk julefilm til hele familien. Budskabet står enkelt og klart tilbage, så selv de mindste vil få meget ud af tematikken. Ligeledes bliver filmen heller aldrig for actionfyldt eller uhyggelig, dog skal det nævnes at det anbefales at børn under 7 er ledsaget af en voksen.

Denne artikel er sponseret af savasana.dk.

Se traileren for The Christmas Chronicles – Part 2 her!