Er man til voksenjulefilm i kategorien sort komedie, er filmen Bad Santa 2 bestemt et kig værd på de kolde aftener i december. På rollelisten ses bl.a. Billy Bob Thornton og Tony Cox, der også var med i den første Bad Santa film. Derudover spiller den Oscar-vindende Kathy Bates også med i denne omgang.
Billy Bob Thornton må, som karakteren Willie Soke igen trække i julemandstøjet, da hans gamle makker, Marcus Skidmore (igen spillet af Tony Cox) har en ny plan. Denne gang involverer planen også Willies mor, Sunny Soke, der spilles af Kathy Bates.
Filmen er instrueret af Mark Waters, er 92 minutter lang og udkom i Danmark d. 1. december 2016.
Lykkes planen denne gang?
Marcus’ (Tony Cox) plan er denne gang, at de skal arbejde for en velgørenhedsorganisation for at indsamle information til at røve organisationen på juleaften. Dette betyder, at Willie (Billie Bob Thornton) igen må trække i julemandskostumet.
Willie er dog ikke meget for planen, da han finder ud af, at hans mor (Kathy Bates) også er en del af den, men går til sidst med til den. Gennem sin infiltration får Willie et godt øje til den kvindelige leder af velgørenhedsorganisationen, hendes mand bliver mistænksom, og kuppets tre partnere prøver at snyde hinanden. En plan, der på mange måder kan gå galt – så hvordan mon det ender?
Et alternativ til den klassiske romantiske julekomedie
Er man ved at have fået nok af de klassiske romantiske julefilm med sne, der glitrer, magi i luften og romantiske kys under misteltenen, får man helt sikkert noget meget anderledes her. Der er masser af sort humor og bandeord og ikke så meget idyl.
Her får man lov til at se en anden side af julen end den rosenrøde.
Trailer til Bad Santa 2
Denne anmeldelse er lavet og bragt i samarbejde med canem.dk