Der er julemusik i radioen, og årets julemænd har fundet deres plads i stormagasinerne – alle på nær én. Butiksjulemanden Willie og hans ven, dværgen Marcus, er nemlig ude på at sprede alt andet end god julestemning.

Julekomedien fra 2003 er hylende morsom og har blandt andet Billy Bob Thorton og Tony Cox i hovedrollerne som verdens værste julemænd.

Et umage julepar

Det er jul og de to plattenslagere, Willie og Marcus, har trukket i julemands- og alfekostumet for at narre juleglade kunder i et indkøbscenter.

Duoen har i årevis stjålet penge fra naive julekunder, men i år går det hen og bliver en kompliceret affære, da de en dag støder på den 8-årige Thurman.

Thurman er alt, hvad man kan forvente af klassens lette mobbeoffer, og han er overbevist om, at Willie er den rigtige julemand skønt manglende magiske evner. Da Willie mangler tag over hovedet, er Thurman derfor ikke bleg for at invitere den håbløse julemand hjem til sig og sin bedstemor.

Butikschefen har imidlertid også bemærket Willies og Marcus’ manglende julemandsevner og sætter en efterforskning i gang, der hurtigt ender ud i en voldlig omgang mellem den umage duo og indkøbscentrets sikkerhedsvagt.

Thurman gør heldigvis sit bedste for at hjælpe Willie og Marcus og mon ikke, at den gammelkloge dreng kan lære de to plattenslagere en ting eller to om, hvad julen i virkeligheden drejer sig om?

Sjov komedie for unge og voksne

Bad Santa er en humoristisk krimikomedie, hvor en god bunke ulykkelige skæbner prøver at finde deres vej i livet.

Vil du bevare din tro på julemanden og hans hjælpere, er det ikke Bad Santa, du skal sætte på fjernsynet i december.

Der er ikke meget magisk julestemning eller ”jeg så julemanden kysse mor” i Bad Santa – tværtimod. Er du til grov julehumor, vil du imidlertid ikke blive skuffet. Sammen med sin lave ven Marcus bærer den sexafhængige og alkoholiske Willie filmen fra ende til anden, og du vil ikke kunne undgå at trække på smilebåndet over deres håbløse venskab.

Bad Santa er fantastisk til en aften blandt venner, hvor der er lagt op til sjofle og højlydte grin. Er I vilde med julekomedien fra 2003, kan I endda forsætte aftenen med efterfølgeren fra 2016 – Bad Santa 2.

Filmen kan ikke anbefales til børn under 11 år, da de fleste scener indeholder vulgære jokes og vold.

Se traileren til Bad Santa her