Jul i Bakkekøbing er en fantastisk stop-motion familiefilm fra de norske fjelde, hvor der til jul falder udsædvanligt lidt sne. Heldigvis kan Reodor Fælgen opfinde lidt af hvert med hjælp fra sine gode venner, men hvad sker der, når en snekanon kommer i de forkerte hænder?

Var du, dine børn og venner vilde med Bjergkøbing Grand Prix (1975), vil du helt sikker synes godt om Jul i Bakkekøbing.

Opfindelser på afveje

Det er ved at være jul, men der er endnu ikke faldet nogen sne i Bakkekøbing. Det bekymrer beboerne i de norske fjelde. For man kan da ikke fejre jul uden sne og kælke?

Særligt byens redaktør går og venter nervøst på, at sneen skal falde, fordi han i ugevis har lovet hvid jul på avisens forside.

Heldigvis kan byens svar på Georg Gearløs, Reodor Fælge, opfinde lidt af hvert med hjælp fra sine to venner, den nervøse Ludvig og den seje Søren Gundersøren.

Reodor beslutter sig for at bygge en snekanon, selvom Ludvig synes, at det lyder lidt farligt, og inden de ved af det, falder sneen om ørene på dem.

Men selvom Reodor er en fantastisk opfinder, er det måske i virkeligheden bedst af lade naturen klare ærterne. Pludselig falder der nemlig meget mere sne, end nogen kunne ønske sig.

Det bliver starten på en hemmelig mission for de tre venner. Men vil de mon kunne finde sabotøren og løse sneproblemet inden juleaften?

En hjertevarm familiefilm

Jul i Bakkekøbing er en hjertevarm og lattermild julefilm for hele familien. Var du vild med Bjergkøbing Grand Prix, vil du helt sikkert også synes om denne søde julefilm fra 2013, hvor racerbilen II Tempo Gigante er blevet byttet ud til fordel for en snekanon.

Instruktøren bag filmen, Rasmus A. Siverstsen, inviterer sine seere til et fantasifuldt og finurligt miljø, hvor byens helte og skurke er langt fra karikerede. Julefilmen er derfor en rigtig fin familiefilm, hvor små børn såvel som ældre og voksne kan være med uden at kede sig.

Stop-motion animationerne giver karaktererne og filmen en fin charme, som understøtter den lette, humørfyldte og forudsigelige historie om en godhjertet opfinder. Selvom det er en svær opgave at løfte arven fra Ivo Caprinos klassiker Bjergkøbing Grand Prix, kommer holdet bag julefilmen således fint i mål med deres fortælling om Kurt Aukrurts berømte karakterer fra Bjergkøbing.

Se traileren til Jul i Bakkekøbing her