Straight forward romantisk julefilm, der ender præcis, som dit søde julehjerte kunne ønske. Julen er hjerternes tid, men når man vender hjem til sin barndoms by, kan det være svært at konfrontere de mindre lykkelige minder om en tabt kærlighed og et knust hjerte.

Et gensyn med hjembyen – og en gammel flamme

Da fotografen Holly vender hjem til sin barndomsby Gulfport, Mississippi, står hun klar til at hjælpe med det årlige julelysshow. Festivalen skal op at køre for første gang siden en voldsom orkan ramte byen. Hvad hun ikke er forberedt på er, at hendes tidligere gymnasiekæreste, Mike, står i spidsen for festivalen, og trods minderne om hendes engang knuste hjerte, må hun nu tilbringe de næste dage i tæt samarbejde med den charmerende Mike.

Holly må snart slippe sin kritiske modstand til Mike, når hun fremskyndet af sin mor ”giftekniv” og den venlige Mr. Kriss, der har meldt sig som julemand, begynder at lære Mike at kende på ny.

Omgivet af romantiske julelys, musik og dekorationer, må Holly snart indse, at hun er ved at forelske sig hovedkulds på ny – Både i hjembyen og i hendes gymnasietids sweetheart.

Sød julefilm med masser af romantik

Christmas in Mississippi er en helt igennem klassisk kærlighedsfortælling, der tager omdrejningspunkt i den romantiske jul. Nogle vil måske være nervøse for, at filmen er for ”cheesy” og kliché-sød, men Jul i Mississippi tager ikke hænderne for fulde. Historien er enkel og lige ud ad landevejen med tilpasse drys af romantiske stunder og masser af julestemning i ægte amerikansk stil. Sceneriet er smukt filmet, og det er umuligt ikke at blive draget med ind i den lille bys forberedelser til julen.

Jul i Mississippi er den perfekte feel good-film til at slå tankerne fra og bare nyde højtiden og de søde følelser.

Denne artikel er sponsoreret af danskdesignleksikon.dk.

Se traileren til Jul i Mississippi her