Santa with Muscles er en amerikansk julekomedie-film fra 1996 med den tidligere professionelle wrestler, Hulk Hogan, i hovedrollen som julemanden med de store muskler. Filmen er instrueret af John Murlowski.
Hovedpersonen Blake Thorn, spillet af Hulk Hogan, er en indbildsk, selvskabt millionær, som sælger bodybuilding-kosttilskud og træningsudstyr med sit eget billede på produkterne.
En dag, hvor han spiller paintball uforsvarligt, bliver han opdaget af politiet. Han bliver jagtet til et indkøbscenter, hvor han gemmer sig ved at tage julemandskostume på.
Han glider ned af en skraldeskakt for at fortsætte sin flugt væk fra politiet. Her slår han uheldigvis sit hoved, så han får hukommelsestab.
Thorn tror, at han er julemanden
Blake Thorn bliver forvekslet af Lenny som julemanden i indkøbscentret, hvilket resulterer i, at han nu selv tror, at han virkelig er julemanden.
I mellemtiden har den onde videnskabsmand Ebner Frost, der bliver spillet af Ed Begley Jr., forsøgt at overtage et børnehjem, for at få adgang til de magiske krystaller under bygningen.
Derfor sender han sine håndlangere ud for at ødelægge børnehjemmet, så han har frit spil til at få fingrene i de eftertragtede krystaller.
Efter at Blake Thorn har opdaget, at det at være julemand har gjort ham til et bedre menneske og han samtidig finder ud af at Ebner Frost er i gang med at smadre det børnehjem, hvor han selv er vokset op, da han var lille, så lykkes det Blake Thorn at redde børnene.
Skurken Ebner Frost og hans håndlangere bliver arresteret, men på grund af krystallernes overbelastning, så bliver børnehjemmet ødelagt. Blake Thorn har dog en plan B. Han vælger i stedet at åbne sit eget hjem, sit store palæ, for børnene, således, at de forældreløse børn kan få et trygt hjem og en glædelig jul.
Filmen står i øjeblikket noteret for 2,6 ud af 10 stjerner på IMDBs website, men derfor kan det sagtens være en sjov julefilm alligevel.
Langt fra Hogans første film
Hvis du tænker, at det må være Hulk Hogans filmdebut, så tager du fejl. Selvom han aldrig har været nogen stjerne-skuespiller, så var hans debut på det store lærred, foruden en Wrestling-TV-serie fra 1979, da han medvirkede i Rocky III, som vi skal finde helt i tilbage i 1982. Her spillede Hogan nemlig karakteren Thunderlips.
Efterfølgende har han været med i et hav af film, som blandt andet tæller No Holds Barred (1989), Suburban Commando (1991), Mr. Nanny (1993) og 3 Ninjas: High Noon at Mega Mountain (1998).
Denne artikel er sponsoreret af fitness-guide.dk.