Happy Christmas er en julefilm, der tilhører genrerne drama og komedie. Filmen fik premiere i 2014 på Sundance Filmfestival, hvor den blev nomineret til en Grand Jury Prize.

Den er skrevet, produceret og instrueret af Joe Swanberg, hvilket kommer til udtryk på flere forskellige måder, blandt andet ved at al filmens dialog er improviseret, hvilket er et træk, der går igen i mange af Swanbergs film.

Filmens hovedrolleindehavere er Anna Kendrick, Mark Webber og Melanie Lynskey. Foruden disse tre byder rollelisten også på navne som Joe Swanberg og Lena Dunham.

Familieidyllen rystes

Filmens hovedkarakter Jenny – der er spillet af Anna Kendrick – er en ret så uansvarlig, festglad og umoden type, som i filmens begyndelse flytter til Chicago, hvor hun skal bo sammen med sin storebror, Jeff, hans kone, Kelly, og deres 2-årige søn.

Allerede kort efter Jenny er flyttet ind, rystes den hjemlige familieidyl, hvilket resulterer i en masse morsomme og skøre scener.

Jennys tilstedeværelse påvirker i voldsom grad husets andre beboere, og særligt Kellys liv udvikler sig – takket være Jenny – på en måde, som hun ikke havde forudset.

Filmen byder på en masse sjove, underfundige øjeblikke, som for mange af os vil være genkendelige, men det hele er ikke fis og ballade. Under den muntre overflade gemmer der sig nemlig en masse alvor, hvorfor filmen byder på noget både for lattermusklerne og eftertænksomheden.

Fem nomineringer

Happy Christmas kan desværre ikke kalde sig award-vinder. Dette til trods for at filmen har været nomineret til hele fem forskellige priser på den ene eller anden måde.

Til Midwest Independent Film Festival i 2014 var Joe Swanberg nomineret i følgende kategorier: Bedste skuespiller, bedste instruktør og bedste feature.

Derudover var filmen som tidligere nævnt nomineret til en pris til Sundance Filmfestival.

Sidst, men ikke mindst var Anna Kendrick nomineret som bedste komedie-skuespillerinde til Women Film Critics Circle Awards i 2014.

Denne artikel er sponseret af Godappetit.dk.

Se traileren til Happy Christmas her!